Tidligere projekter

Pædagogiske projekter ›

Her er et uddrag af vores tidligere projekter

Lelo Nika Trio (SRB, SE, RO)

2 koncerter i sommeren 2021

“With no doubt, the best accordion player in the world” – sådan sagde den verdenskendte pianist Joe Zawinul om Lelo Nika. Nu har du chancen for at opleve Lelo Nika trio sammen med TipToe BigBand.

Gennem 20 år har Lelo Nika, sammen med den svenske bassist Thommy Andersson, udviklet et nyt grænsesøgende tonesprog med baggrund i deres respektive kulturer. Trioen, hvor det tredje medlem er rumæneren George Mihalache, har sammen spillet over hele verden med mange forskellige orkestre af varierende størrelse.

Det gjorde de igen, da musikken blev arrangeret for TipToe BigBand, som dermed endnu engang kastede sig ud i at forny den traditionelle bigband-genre. Musikken spændte fra det humoristiske, virtuose til det mørke intense og var udviklet i fælleskab med stor respekt for hinandens traditioner.

Konstellationen var unik, musikken er original og viljen til at bryde grænser og føre mennesker tættere på hinanden vigtig nok i sig selv.

Lelo Nika er anerkendt på verdensplan som en af de mest betydningsfulde accordionister i verden og har blandt andre spillet med Joe Zawinul, Richard Bona og Manolo Badrena. Lelo Nika er født I Serbien, men har boet i Danmark størstedelen af sit liv. De sidste 8 år har han været bosat i Malmø, Sverige.

Thommy Andersson har som efterspurgt bassist med sit levende og organiske spil skabt både bevægelse og bund i talrige grupper og genrer. I pop og rock, jazz og crossover. Han har skrevet og arrangeret for strygekvartet, symfoniorkester og big band. Han spiller med blandt andre New Jungle Orchestra, Alex Riel, Josefine Cronholm m.fl.

George Mihalache er en mester på sit instrument og har i Danmark arbejdet sammen med mange forskellige konstellationer i mange genrer. Han spiller blandt andet med Peter Bastian.

Bobo Moreno
Guy Moscoso

Viktoria Tolstoy (SE)

3 koncerter i sommeren 2021

TipToe BigBand fortolkede Viktoria Tolstoys bagkatalog – nyt som gammelt.

TipToe BigBand havde i 2021 fornøjelsen af at optræden med den svenske jazzsangerinde Viktoria Tolstoy. Hendes rene, klare stemme, overlegne rytmiske fornemmelse, ukrukkede nærvær og elegante fremtoning charmerede ikke kun publikum, men også bigbandet, som ved denne lejlighed selv havde arrangeret nyt materiale for bigband.

Viktoria Tolstoy er uden tvivl en af det bedste vokalister i Skandinavien. Den svenske sangers karriere tæller 10 albums i eget navn, hvor hun mestrer den klassiske jazz-tradition uden at have berøringsangst over for popgenren. Således er mange af de sange, hun har indspillet, kendte pop-hits, som hun gør til sine egne. Viktoria Tolstoy har også arbejdet med den svenske folkemusiktradition og som noget helt særligt – sin russiske arv.

Viktoria Tolstoy er tipoldebarn af den verdensberømte russiske forfatter, Leo Tolstoy (kendt for blandt andet ”Krig og fred” og ”Anna Karenina”).

Bobo Moreno
Guy Moscoso

Chris Cheek (US)

Odense Jazzfestival 2021

Under Odense Jazzfestival 2021 havde TipToe BigBand fornøjelsen, at kunne præsentere Chris Cheek, som uden tvivl er en af de mest toneangivende saxofonister på den internationale jazzscene i dag.

Chris Cheeks musik er solidt plantet i jazzens traditioner, men med en fod i det ukendtes land. Hans fleksible, dynamiske tone, sammen med et opfindsomt og nysgerrigt udtryk, gør hans spil personligt og til en fornøjelse for ethvert band at spille med.

Chris Cheek har gennem de sidste 30 år tourneret i hele verden med prominente navne som Poul Motian, Charlie Haden, Carla Bley, Steve Swallow og Bill Frisell.

I eget navn har han udgivet 5 albums, hvor der medvirker nogle af verdens bedste jazzmusikere. Det er blandt andet Brad Mehldau, Kurt Rosenwinkle, Steve Cardenas og Jorge Rossy.

“TipToe BigBand plays latin”

feat. Juan Andrés Ospina, Sofia Ribeiro og Marcelo Woloski

En sammensætning af de yngre stjerner på latin-jazz scenen. Dirigent og pianist Juan Andrés Ospina (Columbia), vokalist Sofia Ribeiro (Portugal) og perkussionist Marcelo Woloski (Argentina).

Koncerten havde udgangspunkt i Juan Andrés Ospinas nyeste udgivelse for Bigband “Tramontana”, som er indspillet i New York og udgivet i foråret 2018. Desuden hørte man for første gang Sofia Ribeiros numre arrangeret for Bigband, samt smagsprøver på de 3 solisters samarbejde.

“The Tarantino Concert” – OFF18!

Odense Internationale Filmfestival 2018

Solister: Dawn Joseph (UK) og Bobo Moreno!

En aften med uddrag af musikken fra Quentin Tarantino’s film.
Det er blandt andet “Pulp Fiction”, “Jackie Brown”, “Reservoir dogs” og “Kill Bill”.

Bobo Moreno
Guy Moscoso

Tiptoe Bigband – “Big New Orleans Night”

Jam Days (Odense) 2018

New Orleans fest med solisterne Margrethe Grarup og Esben Just.

Bobo Moreno
Dawn Joseph

Tiptoe Bigband feat. Lars Jansson

Aarhus Jazzfestival 2018

Opfølgning på vores samarbejdet med pianisten og arrangøren Lars Jansson.

Dawn Joseph

“Catch me if you can” på Odense teater!

I samarbejde med Odense teater spillede vi i 2018 “Catch me if you can”.

Så vidt vi ved, så var det første gang et Bigband dannede musikalsk base for en musical!

Premiere 8/2 – 2018

Tiptoe Big Band plays “Bond”

Odense internationale filmfestival 2017

Feat. Nellie Ettison og Mark Linn

Bobo Moreno
Dawn Joseph

Tiptoe Big Band og Helene Blum & Harald Haugaard Band

Odeon, Odense, 2017