Presse

Tiptoe Bigband – pressemeddelelse

 

Tiptoe Bigband er Fyns professionelle Bigband og er hjemmehørende i Odense. Bandet har eksisteret siden 1994, er en aktiv del af den danske, professionelle bigbandscene og tæller nogle af de bedste musikere, komponister og arrangører med tilknytning til det fynske musikmiljø.

Tiptoe Bigbands vision er at udfordre bigband-formatet ved konstant at søge kunstneriske udfordringer i forskellige musikalske udtryk samt at forny den store orkesterlyd gennem kreative musikalske samarbejder, som rækker ud over bigband-traditionen. Således har bandet både udgivet elektronisk baseret musik og musik for klassisk slagtøj, spillet koncerter med Odense symfoniorkester, klassisk kor og en lang række solister fra forskellige musikalske miljøer.
Foruden en lang række koncerter involverer Tiptoe Bigband også det musikalske vækstlag på og omkring Fyn gennem forskellige pædagogiske projekter.

Musikernes, den musikalske leder, Torben Sminges og vores faste række af musikalske arrangørers dedikation har været den røde tråd i alle projekter, som alle sammen medvirker til et nærværende, personligt og udadvendt udtryk.

Orkestret har således spillet sammen med navne som Stacey Kent, Richard Bona, Lars Jansson, Anders Blichfeldt, Erann DD, Odense Symfoniorkester, Dick Oatts, Marie Bergman, Tobias Trier, Steffen Brandt, Lars Møller, Harald Haugaard og Helle Hansen. Desuden har de lavet projekter i samarbejde med blandt andet Odense Internationale filmfestival (OFF) og Jam Days.

________________________________________________________

Facts omkring Tiptoe Bigband:

Tiptoe Bigband har eksisteret siden 1994 og blev etableret af Odenses musikalske ildsjæl, Poul Falck.

Tiptoe Bigbands musikalske leder hedder Torben Sminge.

Tiptoe Bigband har udgivet 6 cd’er og en dvd.

Tiptoe Bigband blev i 2003 kåret til ”Fyns Amts Musiknavn”
– og  i 2006 og 2013 til ”Årets Musiknavn på Fyn”.

Tiptoe Bigband er støttet af Odense Kommune og Statens Kunstråd.

Tiptoe Bigband
Odense Teater – Catch me if you can

Swinging rock-koncert med Tiptoe Bigband og Anders Blichfeldt

Version 5

Version 4

Presse 3

Presse 4